Mikrobageri på Fanø
Med en stor kærlighed til surdej og bæredygtighed, og en mangel på en god bager på Fanø, besluttede vi os i sommeren 2020 for at åbne et mikrobageri.
Det er en lang process og det er først til foråret 2022 vi for alvor slår dørene op i vores lille bageri. Indtil da bager vi på enkelte dage, og melder ud på Instagram når det er muligt at bestille brød.
En lille bitte bager?
Et mikrobageri er ikke som en bager i traditionel forstand. Som ordet mikrobageri antyder, så er der som regel tale om et lille bageri. Det gælder både de fysiske rammer og udvalget af brød. Mange mikrobagerier er placeret i eller i forbindelse med private hjem, eller i et lille lokale hvor man bager sammen med andre erhvervsdrivende.
Men noget der som regel også kendetegner et mikrobageri er, at brødet er af meget høj kvalitet og ofte lavet på surdej.
Når man bager med surdej er det en lang og skrøbelig proces. Det tager ca. 24 timer at lave et surdejsbrød. Surdejen er levende og dermed også skrøbelig i forhold til de påvirkninger fra bl.a. temperaturer, håndtering og de øvrige ingredienser den kommer i kontakt med. Derfor er alle surdejsbrød heller ikke helt ens, og nogle dage pænere end andre.
Når et surdejsbrød er så længe undervejs, så får dejen også lov til at udvikle sig i hele perioden. Det er med til, at surdejsbrød er nemmere for kroppen at fordøje, er sundere og i det hele taget mere lækkert.
Bager i Nordby
Vores bageri holder til på vores privatadresse i Nordby. Find Fanø Mikrobageri her!
Du kan finde vores åbningstider her!
Vil du i kontakt med os, så er det nemmest gennem Instagram. Det er på Instagram vores primære kommunikation foregår. Det er også her, at vi laver opslag når vi bager.